Offentlig

Velkommen! To nye kommuner får Bleau Borger

Fuldt fokus på webtilgængelighed, brugervenlig selvbetjening og et indbringende kommunalt samarbejde. Tre årsager til at Langeland og Lolland kommune har valgt Bleau Borger. De to kommuner overgår til løsningen i første halvdel af 2019, og vi glæder os til at byde endnu to kommuner velkommen i samarbejdet om vores standardhjemmeside.

Tilgængelig for alle kommunens borgere

Lolland kommune har været kunde hos Bleau siden 2013, hvor Bleau stod for implementering og senere vedligeholdelse, af deres eksisterende hjemmeside. Nu får kommunen en Bleau Borger - vores standardløsning til kommuner. Bleau Borger sikrer ikke bare kommunernes nuværende behov, men har også stort fokus på videre udvikling og forbedring, selvfølgelig i tæt samarbejde med vores kundenetværk.

En af de ting, som kommunerne i stigende grad skal tage højde for, er webtilgængelighed. Her fortæller Jette Johnsen, webmaster i Lolland kommune, at de øgede krav om webtilgængelighed var en afgørende faktor i kommunens beslutning om at vælge Bleau Borger. Derudover er kommunes ansatte også vant til at arbejde i Dynamicweb: "Der er gode pointer i ikke at skulle oplære medarbejdere i et helt nye CMS," siger hun.

En hjemmeside med brugeren i centrum

Bleau Borger tager udgangspunktet i betjening af kommunens borgere. Netop dette havde høj værdi for Langeland kommune, da de valgte Bleau. Ifølge webkonsulent Lasse Hanefeld er målet med deres Bleau Borger, at hjemmesiden skal være borgernes første valg for kontakt med kommunen. I kraft af et intuitivt design samt mulighed for integration til tredje-parter ligger Bleau Borger op til selvbetjening.

"Vi har store forventninger til borger.dk integrationen, som vi ser som en ekstra gevinst for borgerne, idet de kan betjene sig på en endnu mere overskuelig måde"  - Lasse Hanefeld.

For både Langeland og Lolland kommune spiller det nationale kundenetværk også en stor rolle. Muligheden for at netværke og udvikle på tværs af kommuner er et kæmpe plus ved Bleau Borger og i samarbejdet med Bleau: "Det er af stor betydning," siger Lasse Hanefeld. 

Udgivet: 13-02-2019 00:00:00

Få nyhedsbrevet

Vil du have ekspertråd, nye webtendenser og nyheder fra og om Bleau serveret direkte i din indbakke?




Vælg minimum et område

Jeg accepterer hermed at Bleau opbevarer og anvender min data som beskrevet i Privatlivspolitikken .

Lignende læsning

ERFA 2019: Kommunal webtilgængelighed - Den synsbesværede borgers perspektiv

ERFA møde om kommunal webtilgængelighed sætter gang i 2019.

Velkommen til ny samarbejdskommune

Et samarbejde med Allerød Kommune har hjulpet dem til at formidle indhold, læs her om gavnen fra en Bleau Borger løsning.
BLEAU A/S
Vejlbygade 16c, 1. sal
8240 Risskov

7020 8833

info@bleau.dk
SUPPORT

7020 8807

Følg os her