Nyt sitekoncept til Vink Group

I samarbejde med Vink har vi leveret et nyt design og teknologi til et nyt sitekoncept. Vink ønskede en hjemmeside og et CMS, der understøttede deres behov for decentralisering.

Vink gennemgik en større omstrukturering, hvor de identificerede et behov for at decentralisere de nationale selskabers aktiviteter. Denne strategi skulle overføres til Vink Groups online aktiviteter. Derfor ønskede Vink blandt andet at re-tænke sin nuværende Dynamicweb CMS platform, så den i højere grad understøttede decentraliseringen og skabte et nyt design og informationsarkitektur. Denne skulle både forbedre selskabets kommunikation til de vigtigste interessenter samt præsentere Vink med en sammenhængende visuel identitet internationalt.

Bleau leverer design og teknik

I samarbejde med Vink har vi udarbejdet et nyt site-koncept, hvorfra brugerne allerede på forsiden hurtigt kan dirigeres videre til Vinks nationale sites ved hjælp af et stort intuitivt kort. På .com sitet finder brugeren desuden kun information om Vink Group samt juridiske vilkår. Dette site fungerer derfor kun som et vindue for de nationale sites.

For at skabe en sammenhængende visuel identitet på tværs af de forskellige landes websites, har vi designet en skabelon, som de forskellige lande kan vælge at benytte. Her er det tilstræbt at skabe et ordnet luftigt, minimalistisk og brugervenligt udtryk, der giver plads til at fremhæve de vigtigste indgange. Det overordnede design er udarbejdet i overensstemmelse med Vinks corporate identity.

Informationsarkitekturen har vi til dels udviklet med afsæt i en undersøgelse foretaget af Vink, der afdækker selskabets vigtigste målgrupper. Hver målgruppe har fået sin egen synlige indgang til relevante sider, hvor der er lagt vægt på at skabe små parallelle universer, der er specifikt rettet mod målgrupperne. Det totale redesign er udarbejdet med devisen om at sætte brugervenlighed i højsædet for Vinks kunder.

Vi har desuden udarbejdet en serviceløsning til Vink, hvor administrative medarbejdere i de enkelte lande kan henvende sig direkte til Bleau for service. Herved er det tiltænkt at skabe et bedre serviceflow og minimere flaskehalse for de forskellige webredaktører. Med dette kan Vink koncentrere sig om marketingsaktiviteter, og lade os om det tekniske.

Med den nye løsning har Vink A/S fået en platform, som understøtter deres digitaliserings- og vækststrategi i mange år fremover.

Kunde:
Vink A/S
Opgave:
Hjemmeside:
www.vink.dk

Kontaktperson

Alex Høgh Nielsen - Seniorkonsulent

Alex Høgh Nielsen

Seniorkonsulent

E-mail:
Telefon: 38 40 05 35
Mobil: 22 16 19 94

Større digital forretningsforståelse? Kontakt os i dag