Et visuelt skarpt valueinvest.dk giver mere værdi til kunderne

I et samarbejde med ValueInvest har vi leveret og implementeret et nyt webdesign, der stiller skarpt på brugerne og deres informationsbehov.

ValueInvest Danmark er en investeringsforening med speciale i value investering. ValueInvest kontaktede os med et ønske om at redesigne valueinvest.dk, så hjemmesiden kunne leve op til ValueInvests nye og mere grafiske visuelle identitet.

”Det er vores erfaring, at de fleste besøg på hjemmesiden er gengangere, som først og fremmest ønsker at se performance. Derfor var der et ønske om at forbedre hjemmesiden med henblik på detaljeret information om de fire afdelinger”, udtaler Helen Cope fra ValueInvest Asset Management S.A.

En forsidevisning på 50 %

På den gamle hjemmeside lå informationerne meget spredt på undersiderne og var teksttunge. Med det nye webdesign har vi samlet informationerne, gjort dem bedre tilgængelige og illustreret dem visuelt med grafik i stedet for tekst.

Det nye valueinvest.dk fokuserer skarpt på brugerne og de informationer, de efterspørger. Det ses bl.a. på forsiden, hvor de fire afdelingers performanceresultater er tydeligt fremhævet. Efter det nye webdesign gik i luften, har vi registreret, at forsidesidevisningen dækker over næsten 50 % af alle visninger mod en visning på 33 % i samme periode året før. Brugerne finder altså i langt højere grad det, de har brug for – allerede på forsiden.

For at præsentere en mere grafisk hjemmeside har vi implementeret et tredjeparts-plugin kaldet FusionCharts, hvor ValueInvest på en overskuelig og dynamisk måde visualiserer performanceresultaterne med animerede grafer på de enkelte undersider.

”Den nye hjemmeside er blevet rigtig god med et visuelt, men alligevel simpelt design. Vores brugere er meget tilfredse og glade for, at siderne nu er let overskuelige og informative på en måde, så de er to-the-point”, fortæller Helen Cope fra ValueInvest Asset Management S.A.

De besøgende på valueinvest.dk er hovedsageligt desktop- og tabletbrugere. Det nye valueinvest.dk er derfor designet til at understøtte begge typer af enheder for på den måde at give de besøgende en god brugeroplevelse.

Kunde:
ValueInvest Danmark
Opgave:
Hjemmeside:
www.valueinvest.dk

Kontaktperson

Alex Høgh Nielsen - Seniorkonsulent

Alex Høgh Nielsen

Seniorkonsulent

E-mail:
Telefon: 38 40 05 35
Mobil: 22 16 19 94

Større digital forretningsforståelse? Kontakt os i dag