Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune effektiviserer på digitalfronten med en ny webløsning
Selvbetjening, effektivisering og værdiskabelse. Dette var blot nogle af de få krav Skanderborg Kommune havde til deres nye webløsning. Efter kommunens webløsning var kommet i udbud, løb vi af med sejren og skulle levere den nye webløsning til kommunen. En udfordring vi så meget frem til.
Skanderborg Kommune har fra starten været meget bevidst om, hvad deres webløsning skulle indeholde. Kommunen havde et stort ønske om, at den nye webløsning skulle fremme billedet af Skanderborg som en åben og imødekommende kommune med højt til himmelen. Yderligere stillede kommunen krav om borgerinddragelse, hvor kommunens borger fik mulighed for at følge med i politiske processer.
Den nye løsning effektiviserer arbejdsgangen
Den nye løsning blev baseret på en Dynamicweb CMS-platform, hvor især selvbetjening er i fokus. Den nye webløsning er integreret til borger.dk. Integrationen til borger.dk gør, at alle artikler og andet relevant information fra borger.dk automatisk fremvises på kommunens website. Dette medfører en effektiviseret arbejdsgang for kommunens webteam og ressourcerne, der normalt bruges på dette, kan nu anvendes på andre relevante områder.
Dialogfremmende redskaber
Det nye skanderborg.dk bidrager yderligere med dialogfremmende redskaber som blogging og sociale medier. Borgerne i kommunen kan nu aktivt deltage i høringer, kendelser, afgørelser og kulturelle arrangementer. Derudover har vi, for at fremme kommunens ønske om tilgængelighed, implementeret et mobilt website til kommunens samlede webløsning. Den mobile tilgængelighed ruster kommunen mod de stigende digitaliseringskrav og fremmer kommunens bestræbelse på at være en imødekommende kommune med ønske om løbende dialog.
Se den nye løsning på www.skanderborg.dk
