Ny webløsning fremmer selvbetjeningen

I samarbejde med FællesBo har vi leveret en webløsning fyldt med funktioner, der imødekommer ønsket om brugervenlighed og selvbetjening.

 

FællesBo er en boligorganisation, der administrerer omkring 5.000 almene boliger i Herning Kommune. Med så mange boliger under boligorganisationens paraply - samt det stigende krav om digitalisering - forventes det, at FællesBo kan præsentere de mange ledige boliger online. Den nye webløsning er baseret på Dynamicweb CMS.

Kviksøgning og RSS Feed skal fremme selvbetjening og kommunikation

For at gøre det lettere for FællesBos brugere at selvbetjene har vi i løsningen placeret en central og letanvendelig kviksøgningsfunktion. Kviksøgningen gør, at brugerne kan fremsøge potentielle boliger ud fra de mest basale kriterier, eller de kan gå direkte til en avanceret søgefunktion med flere kriterier.

Desuden har vi forsøgt at fremme kommunikationen imellem FællesBo og deres brugere. Dette er gjort gennem en RSS Feed på forsiden, hvor brugerne kan tilmelde sig. Derigennem kan FællesBo direkte kommunikere nyheder om lejemål ud til potentielle lejere og dermed forsøge at komme tomgangslejligheder til livs.

Nye moduler skaber brugervenlighed

For at gøre FællesBos nye webløsning mere brugervenlig, har vi også udviklet nye funktioner som eksempelvis ”Viceværtsmodul”. Dette betyder, når en bruger ønsker at læse mere om en afdeling, finder brugeren - udover almindelige funktioner som information om afdelingen - også boligens vicevært, der præsenteres med navn og kontaktinformationer. Modulet kan til- og frakobles alt efter behov og henvender sig til brugere, der ønsker at kontakte viceværten om uddybende spørgsmål.

Ud over viceværtsmodulet har vi udviklet et dokumentvisningsmodul, hvor FællesBos redaktører kan lægge afdelingsspecifikke dokumenter ind i mapper, som er kategoriserebare, og som automatisk fremvises på hjemmesiden. Dokumentvisningsmodulet kan desuden anvendes som en gallerifunktion, hvor billeder fremvises i kategorier og dermed letter webredaktørens arbejde.

Kunde:
FællesBo
Opgave:
Hjemmeside:
www.faellesbo.dk

Kontaktperson

Robert G. Filtenborg - Adm. direktør

Robert G. Filtenborg

Adm. direktør

E-mail:
Telefon: 38 40 05 30
Mobil: 29 47 91 07

Større digital forretningsforståelse? Kontakt os i dag