Holmegaard

Ny webshop til holmegaard.dk
Rosendahl Design Group opkøbte i sommeren 2008 den kendte glasvirksomhed Holmegaard. Siden den første produktion af glasvarer på Holmegaard Glasværk i 1825 har udgangspunkt og målsætning været at skabe glas med sjæl og integritet. Holmegaard-brandet står for en næsten 200 år lang glas- og håndværkstradition, der har formået hele tiden at udvikle og forny sig, så design og produkter fremstår som tidstypiske repræsentanter for dansk kvalitetsdesign.
Holmegaards nye grafiske identitet, der både skuer mod historiens røde tråd og ind i fremtiden modtog re-brand prisen i 2010, og det er ud fra dette nye grafiske udtryk, at vi har skabt den nye Holmegaard e-handelsløsning.
Fokus på design
Det overskuelige design på holmegaard.dk med de rene linjer er udviklet til at komplimentere essensen af brandet; Holmegaard. Smukt design skabt til at blive brugt i en moderne hverdag. I designet er der ud fra fokusgruppers ønsker lagt særlig vægt på at kreere en inspirerende visning af produktgrupperne, så følelsen af og befinde sig i en fysisk butik frembringes.
"Vores nye e-handelsløsning holmegaard.dk er netop blevet lanceret. Besøgstallet har allerede langt oversteget vores forventninger, og vi får god feedback fra brugerne, der melder at de synes, det er inspirerende og nemt at finde det, de leder efter", Communications Manager, Mette Rønfeldt Bagger.
E-handelsløsning skal understøtte salget
Webshoppen supplerer på flere måder salget i de fysiske butikker, som sælger Holmegaards produkter – blandt andet ved at give kunderne mulighed for at søge efter nærmeste forhandler. Samtidig er der lagt vægt på, at produkterne får en indbydende præsentation, så det er nemt at forestille sig, hvordan tingene ser ud i virkeligheden. Webshoppen fungerer også som et udstillingsvindue, hvor kunderne i ro og mag kan skimme sortimentet, læse om produkter og undersøge priser. Holmegaard.dk tilbyder også indpakningsservice og mulighed for at vedlægge en personlig hilsen til modtageren af gaven. Som en del af løsningen er der også udviklet en ønskeliste-funktion. Her kan kunden udvælge sine yndlingsprodukter, og skabe en samlet ønskeliste. Ønskelisten kan sendes pr. e-mail til en eller flere modtagere, og indeholder beskrivelser af produkterne samt links til webshoppen.
Webløsningen er baseret på en Dynamicweb CMS platform. Du kan se løsningen på www.holmegaard.com
