Ny lejeportal til håndtering af 5.000 almene boliger

Trekantsområdets største almene boligforening, Boligkontoret Fredericia, sætter fokus på selvbetjening og øget tilgængelighed.

For en boligforening af den størrelse spiller hjemmesiden en stor rolle – både i forhold til boligsøgning, opskrivning på ventelister og lejerprofiler for nuværende beboere.

Derfor har nye boligfa.dk, der gik i luften den 15. september, selvbetjening som sit omdrejningspunkt – og så er løsningen selvfølgelig responsiv. Det mobilvenlige design er blevet taget godt imod med næsten 40 % mobile brugere, siden løsningen gik i luften.

"Vi skal digitalisere dér, hvor det giver mening. Og via en hjemmeside med store selvbetjeningsmuligheder kan vi sikre, at beboerne får betjening, når vi har lukket."

– Finn Muus, Direktør i Boligkontoret Fredericia.

Løsningen tager udgangspunkt i vores NEM Lejeportal, som løbende er blevet tilpasset til Boligkontoret Fredericias ønsker og behov. Det omfatter blandt andet en tilpasset forside, en medarbejdersøgning og en afdelingssøgning.

Øget integration til EG Bolig

Udover fokus på selvbetjening og mobilvenlighed, har en øget grad af integration til EG Bolig også været en faktor for, at Boligkontoret Fredericia har valgt en NEM Lejeportal.

"Den nye løsning har en langt større grad af integration til EG Bolig end vores tidligere hjemmeside, der efterhånden var blevet fem år gammel."

Boligkontoret Fredericia har fået positive tilbagemeldinger fra det testpanel bestående af medarbejdere og beboere, der løbende har testet det nye boligfa.dk.

Kunde:
Boligkontoret Fredericia
Opgave:
Hjemmeside:
www.boligfa.dk

Kontaktperson

Julian Loeschcke - Forretningskonsulent

Julian Loeschcke

Forretningskonsulent

E-mail:
Telefon: 38400539
Mobil: 61718627

Større digital forretningsforståelse? Kontakt os i dag