Første Bleau Borger løsning på Dynamicweb 9

Vi er altid stolte, når en ny Bleau Borger hjemmeside går live, og denne gang er det Allerød Kommune, der har fået ny hjemmeside

Med Allerød Kommune er der nu syv samarbejdskommuner, som benytter vores standard hjemmesideløsning. 

Et stabilt standardprodukt, som virker

Allerød Kommune har gennem hele processen haft et krav om, at det nye alleroed.dk skulle baseres på en gennemprøvet standardløsning. På den måde kunne hele projektet gå væsentligt hurtigere, og samtidig holdes inden for de økonomiske rammer.

Desuden så kommunen flere fordele i at få en hjemmeside, som allerede var i brug hos flere andre af landets kommuner. Hos Allerød har de især været glade for, at de hurtigt kunne begynde at lægge indhold ind på siden, samtidig med, at de kunne tilpasse detaljerne efter deres egne behov.    

”Bleau har lavet et solidt standardprodukt, med et flot design, der virker, som det skal. Vores samarbejde har været en fornøjelse hele vejen igennem, og hjemmesiden gik live som aftalt”

Susanne Knigge, webmaster hos Allerød Kommune

Nyt CMS – forbedrede arbejdsgange 

Med den nye hjemmeside, har Allerød Kommune også fået et nyt CMS-system at arbejde i. De er nemlig gået fra en Sitecore-løsning af ældre dato, til den nyeste version af Dynamicweb.

Alleroed.dk er den første Bleau Borger løsning på det nye Dynamicweb 9, og det nye CMS har fået en varm velkomst af kommunens medarbejdere, som synes, den nye hjemmeside er ligetil, og nem at arbejde i.

At arbejde i Dynamicweb kan slet ikke sammenlignes med vores tidligere CMS-system. Det er simpelt og nemt at navigere i. Og vigtigst af alt, så er det dejligt hurtigt”  

Kommunens tidligere hjemmeside var en udmattende tidsrøver, der bød på mange tekniske udfordringer. Derfor er den nye hjemmeside også en investering i medarbejdernes tid, så de fremadrettet kan fokusere på formidling og det gode indhold.  

Kunde:
Allerød Kommune
Opgave:
Hjemmeside:
https://www.alleroed.dk/
Større digital forretningsforståelse? Kontakt os i dag