Studentermedhjælper til produktudvikling

Er du et udvikler-talent med mod på at prøve dig selv af som del af et produktudviklingsteam?

Så er du måske vores nye kollega – vi søger nemlig en eller to dygtige studentermedhjælpere til produktudvikling.

HVEM ER VI?
Hos Bleau A/S vi arbejder med digitalisering, selvbetjeningsplatforme og vidensdeling med udgangspunkt i Dynamicweb CMS og Microsoft SharePoint. Det gør vi med et specifikt fokus på den almene boligsektor og landets kommuner.

Vores kontor er beliggende i Risskov og vi beskæftiger en alsidig gruppe af medarbejdere med stor erfaring og kompetencer inden for områder som softwareudvikling, implementering, projektledelse og rådgivning.

DINE ARBEJDSOPGAVER
Du vil blive tilknyttet et produktudviklingsteam, der har fokus på løbende udvikling af produkter i Office 365 og Microsoft SharePoint.

Vi arbejder primært med AngularJS, TypeScript og C#, og vi søger efter et udvikler-talent, der har lyst til at arbejde med de teknologier og produkter – og som kan se en fremtid i at arbejde med softwareudvikling på højt niveau.

Stillingen er omkring 7-14 timer i ugen, og som en del af produktudviklingsteamet vil du få tilknyttet en mentor.

OM DIG
Vi lægger vægt på, at du er selvstændig og initiativrig, ligesom det er et krav, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse som fx datalogi. Derudover forestiller vi os, at din profil indeholder flere af nedenstående punkter:

  • Du har et selvstændigt drive, men er også en teamplayer.
  • Du arbejder struktureret.
  • Du er ansvarsbevidst.
  • Du har et grundlæggende kendskab til AngularJS, TypeScript og C#.
  • Du er ivrig efter at forbedre dig.

Vi forventer ikke, at du kan alle teknologier på forhånd, men vi forventer, at du har stor interesse og lyst til at lære.

Vi har stor erfaring i brugen af studentermedhjælpere og respekterer, at dit studie har førsteprioritet.

KONTAKT OG YDERLIGERE INFO
Arbejdsstedet vil være på vores kontor på Vejlbygade 16c, 1. sal i 8240 Risskov.

Ønsker du yderligere information om jobbet, kan du tage kontakt til Peter Terkildsen på pt@bleau.dk eller 38 40 05 31.

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, og du bedes sende din ansøgning og relevante bilag til pt@bleau.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson

Peter Terkildsen - Partner

Peter Terkildsen

Partner

E-mail:
Telefon: 38 40 05 31
Mobil: 29 47 91 09

Større digital forretningsforståelse? Kontakt os i dag