Vidensdeling (3 af 4): Tilpas medarbejderne eller platformen?

Nu retter vi fokus mod platformen, men I må ikke glemme medarbejderne – de har stadig hovedrollen.


Platformen ér vigtig, og der findes mange forskellige platforme med et hav af forskellige funktioner. Men hvad nytter et helt hav af funktioner, hvis de ikke tager afsæt i medarbejdernes behov? 

Tag afsæt i medarbejdernes behov

Medarbejderne har hovedrollen for vidensdeling. Det slog vi fast i sidste uge. Og med hovedrollen følger retten til at vælge funktioner.

Hvis medarbejderne har behov for at tilgå en fælles kalender, socialisere på tværs af afdelinger, udarbejde dokumenter i fællesskab eller noget helt fjerde, skal platformen selvfølgelig rumme netop de funktioner.

Og platformen skal ikke blot rumme funktionerne, den skal også gøre det simpelt at bruge dem. Enhver medarbejder vil nemlig foretrække den mest simple og intuitive platform – og hvis det er lettere at sende e-mails, så bliver medarbejderne ved med at sende e-mails.

Der findes så mange funktioner, som i teorien er skræddersyede til at øge vidensdeling, men hvis de ikke tager udgangspunkt i medarbejdernes behov og er simple at bruge, ender jeres intentioner om effektiv vidensdeling med at drukne i havet af ubrugte funktioner og informationsoverdrev, som flytter fokus fra det, der skaber værdi. 

Tre tricks til bedre vidensdeling

De tre tricks tager i denne uge udgangspunkt i, hvordan I gennem jeres platform tager afsæt i medarbejdernes behov.

Fleksible medarbejdere kræver en fleksibel platform
Udbredelsen af fleksible arbejdsdage og mobile enheder bliver større og større – og det samme gør behovet for fleksibilitet og tilgængelighed. Med en mobilvenlig platform, passer jeres vidensdeling ind i alle typer arbejdsdage, uafhængigt af tid og sted.

Ligeværdig dialog
Hvis I baserer jeres intranet på ligeværdig dialog, åbner I for tovejskommunikation mellem medarbejdere på alle niveauer. På den måde giver I jeres vidensdeling de bedste forudsætningen for at skabe nye idéer og effektivisere ressourcer.

Find det, I leder efter
Når medarbejderne søger efter noget, forventer de at finde det i første forsøg. Sådan er det på Google, og sådan bør det også være på intranettet. Derfor bør søgning baseres på en intuitiv søgefunktion, der indekserer indholdet – sådan lever I op til medarbejdernes behov.

Platformen ér vigtig – men det ér bare lettere at tilpasse én platform til medarbejderne end at tilpasse alle medarbejderne til platformen.

Læs med i næste uge, hvor vi har fokus på dårlige vidensdelingsvaner.

Udgivet:
29. september 2016
Tags:
Større digital forretningsforståelse? Kontakt os i dag