Mangler der virkelig brugere på de kommunale intranet?

Der er knap 500.000 kommunalt ansatte i Danmark, men alligevel oplever kommunerne udfordringer med at få medarbejderne til at bruge intranettet.

Tidligere i år lavede vi en undersøgelse af det kommunale intranetlandskab 2016, og i vores dialog med de 60 deltagende kommuner så vi en klar tendens til, at kommunerne oplever problemer med at få de mange medarbejdere til at bruge intranettet.

Ingen kommuner er ens

Vores dialog med kommunerne afslørede, at der ligger mange forskellige problemstillinger til grund for kommunernes udfordringer.

Problemstillinger, der omfatter alt fra manglende mobilvenlighed, dårlige aftaler om vidensdeling til lav tilgængelighed, og viser, at ikke to kommuner er ens, når det kommer til intranettet.

Alle landets kommuner har dog det til fælles, at intranettet skal forsøge at samle administration, beredskab, dagsinstitutioner og meget andet på én platform.

Mobilvenlighed skaber øget tilgængelighed

I 93 % af de deltagende kommuner i vores undersøgelse har alle medarbejdere mulighed for at tilgå intranettet – også de medarbejdere, der ikke har den daglige gang på rådhuset.

Vi mener, at mobilvenlighed, og den øgede tilgængelighed der følger med, bør være en forudsætning for alle kommunale løsninger i 2016 – både kommunale hjemmesider og kommunale intranet. Alligevel viste undersøgelsen, at under halvdelen af de deltagende kommuners intranet er mobilvenlige.

Det står i skarp kontrast til vores nylige undersøgelse af de kommunale hjemmesiders mobilvenlighed, der viste, at 87 af landets 98 kommuner havde mobilvenlige hjemmesider.

Læs mere om kravet til mobilvenlige kommunale intranet og find vores syv anbefalinger til fremtidens kommunale intranet her.

Udgivet:
24. november 2016
Tags:
Større digital forretningsforståelse? Kontakt os i dag