ERFA: Kommunalt smugkig på Dynamicweb 9

Tak til de deltagende kommuner for et rigtig godt arrangement, der både bød på gennemgang af den nyeste version af Dynamicweb CMS og ERFA.

Tirsdag d. 29. november gav vi deltagere fra landets DW-kommuner et smugkig på Dynamicweb 9. Det gjorde vi sammen med Jacob Johnsen, Partnerkonsulent, og Nicolai Høeg Pedersen, Co. founder og Chief Product Owner, fra Dynamicweb, som gav en kort præsentation og derefter en demo af den nye version af Dynamicweb CMS.

Hvordan gør Dynamicweb 9 livet lettere for kommunerne?

Èn af de helt store forbedringer ved Dynamicweb 9 ligger i brugerfladen. Som vi tidligere har skrevet, kommer den seneste version af Dynamicweb CMS med en slankere og hurtigere brugerflade end tidligerer versioner. Noget som Nicolai Høeg Pedersen havde stort fokus på i sin demo.

De deltagende kommuner tog godt imod gennemgangen af Dynamicweb 9, der allerede nu løser nogle af de udfordringer, deltagerne bragte på banen i den løbende dialog.

Det omfatter blandt andet, at det nu er muligt navigere mellem elementer i backenden uden at miste ikke-gemt indhold. En lille ting, der vil spare kommunerne for mange frustrationer.

Deltagerne fik også rig mulighed for at udfordre Dynamicwebs tanker om kommunal brug af CMS-systemet. Løsningen på nogle af ønskerne er lige på trapperne, mens andre ligger længere ude i fremtiden.

Deltagerne havde altså en unik mulighed for at præge produktudviklingen hos Dynamicweb – en mulighed, der blev brugt flittigt.

Kommunale subsites

Med deltagere fra mange forskellige kommuner, gav dagen en oplagt mulighed for dialog og sparring deltagerne imellem – både om Dynamicweb CMS og andre interessante emner.

Et emnerne var kommunale subsites til branding af kommunen. I den forbindelse fortalte Merete Christensen, Webmaster i Esbjerg Kommune, om kommunens to kommende løsninger, EsbjergLive og Esbjerg Tilflytterservice, hvilket vakte stor interesse blandt de andre deltagere, der kunne se mulighederne i at implementere lignende løsninger.

Kvaliteten af det kommunale indhold skal højnes

Arrangementet var også en oplagt mulighed for os hos Bleau til at sætte fokus på kvaliteten af indholdet på de kommunale hjemmesider. Vores erfaring er, at mange bruger ressourcer på design, teknik og funktionalitet, mens indholdet nedprioriteres af forskellige årsager.

Det betyder, at det nedprioriterede indhold sænker hjemmesidens samlede værdi.

Deltagerne gav udtryk for problemstillingens relevans, ligesom nogle kunne fortælle, hvordan de gennem det seneste halve år har haft fokus på opkvalificering af redaktører og det at sætte det gode indhold på dagsordenen internt i kommunen.

Læs mere om vores øgede fokus på indholdsoptimering

Udgivet:
1. december 2016
Tags:

Kontaktperson

Damir Brandic - Forretningskonsulent

Damir Brandic

Forretningskonsulent

E-mail:
Telefon: 52397737

Større digital forretningsforståelse? Kontakt os i dag