Dataanalyse, der er til at forstå

Synes du også, at det til tider kan være lidt uoverskueligt at forstå al den rå data, du får gennem analyseværktøjer, såsom Google Analytics? Så læs med her.

 

Google har nemlig lanceret et nyt værktøj, som gør dataanalyse mere simpelt og overskueligt.  

Værktøjet hedder Google Data Studio, og det er et visualiseringsværktøj, som præsenterer dine data på en enkel måde, som gør analysearbejdet mere spiseligt. Idéen er, at dataen præsenteres visuelt gennem grafer og figurer, som man kender det fra dashboards.  

Få din egen skræddersyede datarapport

Da Google Data Studio er en Googletjeneste arbejder den naturligvis sammen med Googles andre tjenester, såsom Google Adwords og Google Analytics. Så hvis du allerede benytter Google Analytics, kan dataene derfra nemt importeres over i en Data Studio-rapport.

Rapporten kan med andre ord bygges op præcist som du ønsker det, med nøjagtig den data, du har brug for. Eksempelvis kunne en rapport indeholde data om:

  • Antal sessioner, sidevisninger og besøgende – også på sideniveau
  • Hvilke enheder, de besøgende tilgår siden fra
  • Hvilken browser, de besøgende finder siden gennem
  • Hvilket indhold der er mest/mindst populært
  • Hvilken ugedag, siden får flest/færrest besøg
  • Hvilket tidspunkt på dagen, siden får flest/færrest besøg
  • Sidens loadtid og performance
  • Og meget mere

 

En interaktiv rapport uden udløbsdato

En anden fordel ved Data Studio-rapporten er, at den er interaktiv. Det vil sige, at du ikke får en rapport i en statisk pdf-version, som skal fornyes, hver gang ny data er tilgængelig. Derimod, får du en interaktiv rapport, hvor du altid kan ændre datoen, og få vist data for nøjagtigt det tidsinterval, du er interesseret i.

Du kan læse mere om de mange muligheder i Google Data Studio her.

Ønsker du en skræddersyet rapport, er du altid velkommen til at kontakte os. 

 

Udgivet:
30. maj 2017
Tags:

Kontaktperson

Damir Brandic - Forretningskonsulent

Damir Brandic

Forretningskonsulent

E-mail:
Telefon: 52397737

Større digital forretningsforståelse? Kontakt os i dag