Er din e-handel optimeret til mobile enheder?

Mere end hver fjerde dansker handler via smartphone eller tablet.

Hvis du ikke allerede har tænkt mobile enheder ind i din e-handel, så bør du gøre det nu! En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at mere end hver fjerde dansker handler via smartphone eller tablet – så hvis du ikke allerede har optimeret din e-handel til mobile enheder, går du altså glip af en vigtig del af overskuddet.

Den unge generation stormer frem

Det er især den unge generation i alderen 18-35 år, som handler mobilt, fordi de er vant til at bruge smartphones og tablets fra en ung alder. Hele 83 % af de unge har enten en smartphone eller tablet – og de er ikke bange for at handle online via disse enheder.  35 % af dem har allerede foretaget et køb med dem mod 21 % af dem over 35 år. Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv, forudsiger, at antallet af mobil handel vil uden tvivl fortsat stige blandt de unge og følge generationen op gennem årene.

Tænk mobilt. Tænk responsive. Skab mersalg

Undersøgelsen viser dog også, at det største problem blandt forbrugerne, når de har handlet via smartphone eller tablet, er, at hjemmesiden går ned, så bestillingen ikke går igennem. Det er derfor vigtigt, at du i din virksomhed lægger en digital strategi, hvor der indtænkes salg på mobile enheder og optimerer din e-handel derefter.

Det handler ikke om at lave en app til din e-handel, men simpelthen om at optimere din hjemmeside med et responsive design. Med et responsive design tilpasser din hjemmeside sig nemlig den enkelte enhed, som den åbnes på. Det vil gøre den mobile handel for forbrugerne langt mere brugervenlig og skabe mersalg i sidste ende.

Kilder: Dansk Erhverv
Photo Credit: Blakespot via Photopin CC

Udgivet:
2. august 2013
Tags:
Større digital forretningsforståelse? Kontakt os i dag