EU's direktiv for øget webtilgængelighed er nu trådt i kraft

D. 22. december 2016 trådte det europæiske webtilgængelighedsdirektiv i kraft, og det betyder øgede krav for alle offentlige hjemmesider.


Som vi tidligere har skrevet, har EU gennem længere tid arbejdet for øget tilgængelig gennem en række fælles tilgængelighedskrav for offentlige hjemmesider – og det er nu blevet til virkelighed.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er det WCAG-standarden, som siden 2008 har været gældende i Danmark, der nu udbredes som fælles standard for alle offentlige hjemmesider i EU's medlemslande.

EU-landene har 21 måneder til at implementere direktivet i den nationale lovgivning, hvorefter der går endnu et år, før nye offentlige hjemmeside og apps skal leve op til bestemmelserne i direktivet. Offentlige hjemmesider og apps af ældre dato har to år til de skal leve op til de nye krav.

Der ligger nu en opgave hos Digitaliseringsstyrelsen i forhold til at implementre det europæiske webtilgængelighedsdirektiv i den danske lovgivning – og en opgave hos os som leverandør for at sikre, at vores samarbejdspartnere også i fremtiden lever op til de gældende krav.

Vores store erfaring som samarbejdspartner for offentlige organisationer betyder, at vi løbende har arbejdet med tilgængelighed – helt tilbage til Bobby-testen i 1990'erne og WCAG-standarden i nyere tid.

Bliv klogere på direktivet

Den 30. marts går vi i dybden med EU's webtilgængelighedsdirektiv i en dansk, kommunal kontekst til vores kommunale ERFA-møde.

Læs mere om ERFA-mødet og tilmeld dig her​

Større digital forretningsforståelse? Kontakt os i dag