ERFA: Det dynamiske boligselskab

Vores ERFA-møder giver deltagerne en unik mulighed for at præge vores produktudvikling gennem dialog og sparring.

Den 30. november satte vi fokus på dynamiske tjenester som en del af løsningen på de udfordringer, boligselskaberne står over for i løbet af de kommende år. Under overskriften det dynamiske boligselskab kom der så mange idéer og ønsker på bordet til ERFA-mødet, at vi kan sige, at det med garanti kommer til at spille en nøglerolle for udviklingen af Min Side+.

Status på Min Side+

Vi startede dagen ud med en generel status på Min Side+. Tre år efter vi påbegyndte udviklingen af Min Side+, har vi udviklet og udrullet næsten 300 features, mens over 100 nye er på vej. I løbet af processen er vi flere gange blevet bekræftet i, at vores ekspertise i SharePoint og Office 365 skaber den nødvendige dynamik og fleksibilitet, så vi kan udvikle og forme Min Side+ efter brugernes behov.

Ordet er frit – som altid

Med en god blanding af nye og erfarne deltagere til ERFA-mødet var intet forandret fra tidligere ERFA-møder – ordet er frit og intet emne er for stort eller småt.

Med det udgangspunkt gik dialogen om dynamiske tjenester i gang. Og i løbet af dagen kom vi vidt omkring i dialogen med deltagerne, men ét emne fik særligt fokus. 

Håndtering af dagsordner i bestyrelsesarbejdet

Håndtering af dagsordner og møder i bestyrelsesarbejdet med udgangspunkt i Bestyrelsesweb har længe været et fokuspunkt i udviklingen af Min Side+, og derfor var ERFA-mødet det naturlige næste skridt i forhold til at få inputs på området.

Vores opgave ligger nu i at prioritere og finjustere de mange ønsker og detaljer, så vi kan få en så god og dynamisk løsning som muligt.

Endnu en gang mange tak til deltagerne for et meget værdifuldt ERFA-møde – og på gensyn i det nye år.

Udgivet:
6. december 2016
Tags:

Kontaktperson

Julian Loeschcke - Forretningskonsulent

Julian Loeschcke

Forretningskonsulent

E-mail:
Telefon: 38400539
Mobil: 61718627

Større digital forretningsforståelse? Kontakt os i dag