E-handlen fortsat i vækst – få del i overskuddet

Man skal smede, mens jernet er varmt, siger et gammelt ordsprog.

- og det gælder i al almindelighed, men i særdeleshed når det kommer til e-handel, hvor jernet p.t. er hvidglødende.

Hvis du ikke allerede har en e-handelsløsning, men stadig overvejer det, vil vi derfor opfordre dig til at gøre alvor af dine overvejelser, så du kan nå at etablere dig, inden jernet når stuetemperatur.

Gennem 2013 er der blevet offentliggjort flere undersøgelser, som viser, at e-handlen fortsat er i vækst, og at flere danskere handler mere og mere på nettet – simpelthen fordi de er blevet mere trygge ved det.

Nye rekorder for e-handlen

Omkring årsskiftet offentliggjorde Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) de første tal for e-handelsåret 2012. Status var, at 2012 bød på flere handler og en støre omsætning end nogensinde før: 88 mio. handler og 51 mia. kr. i omsætning - mod 76 mio. handler og 46 mia. kr. i 2011. Senere på året udsendte FDIH en pressemeddelelse om e-handelstallene fra første kvartal af 2013. Også her var der fremgang at spore - ikke mindst i forhold til antallet af dankortbetalinger, der var steget med 15% i forhold til året før. 

Det er især de unge mellem 25-34 år, der køber på nettet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 9 ud af 10 af de unge har e-handlet inden for det seneste år. Tallene viser samtidig, at de 60 til 74-årige er ved at komme godt med. Således havde 43% af de adspurgte i 2013 handlet på nettet inden for de sidste tre måneder, mens den samme periode for 2012 var 34%.

Kilde: Danmarks Statistik

Nyt forbrugsmønster

I 2012 skrev Politiken, at danskerne er begyndt at ty til den hurtige internethandel, simpelthen fordi det er nemmere og hurtigere end at stille sig op i lange og tidskrævende køer ved kassen. Og så kan varerne endda leveres direkte til døren. For forbrugerne er det ganske enkelt mageligheden, der får dem til at skifte indkøbskurven ud med computermusen. 

De tre mest sælgende varegrupper på nettet sidste år var:

  • rejser og kulturoplevelser
  • musik, film, bøger, spil og legetøj
  • tøj, sko og smykker

- og i 2012 stod de tre varegrupper tilsammen for 44 % af nethandlen, viser tal fra FDIH.

Som nedenstående diagram fra Danmarks Statistik her fra 2013 viser, er disse varegrupper stadig populære køb over nettet:

Kilde: Danmarks Statistik

Mange små aktører

Markedet er præget af mange små aktører, viser en markedsanalyse fra Euromonitor International, hvor Bestseller er den største med en markedsandel på 6,1% i 2012 mod 5,6 % i 2011. Den anden største aktør er Coop Danmark med en markedsandel på 3,7% efterfulgt af Pixmania, som er den tredje største aktør med 3%. Modebranchen især formår at levere resultater på onlinemarkedet netop nu. En undersøgelse foretaget af Berlingske Research viser således, at tre modevirksomheder placerede sig blandt de 10 virksomheder, der opnåede de bedste årsresultater på nettet.

Lektor og forsker i forbrugeradfærd, Marcus Schmidt fra CBS, forudser, at den traditionelle detailhandel vil bestå i mange år endnu, også selvom e-handlen er i vækst. Han advarer dog de fysiske butikker mod at vente for længe med e-handel, da det ikke bliver lettere at skabe sig et navn på onlinemarkedet - især ikke, hvis konkurrenterne kommer én i forkøbet og etablerer sig som deciderede brands. Med stadig flere aktører på markedet kommer der til at være kamp om netkunderne. Så hvis du vil trække dig sejrrigt ud af kampen, bør du komme ind i den - hellere i dag end i morgen. 

Kontakt os allerede i dag til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig i gang med e-handel, så du kan få del i overskuddet.

Har du allerede e-handel? Så giv os et kald og hør, hvordan vi kan optimere din webshop, så du får flere køb gennem butikken.

Udgivet:
7. november 2013
Tags:
Større digital forretningsforståelse? Kontakt os i dag