Dynamicweb 8.5: Tre gode grunde til at opgradere

Bruger du din Dynamicweb-løsning til e-handel og/eller online marketing? Så er der i hvert fald tre gode grunde til, hvorfor du bør opgradere.

 

Dynamicweb version 8.5. er næste lige kommet på gaden. Som altid har Dynamicweb udbygget platformen med spændende og værdiskabende funktionalitet, og denne gang er det især de, der arbejder med e-handel og online marketing, der er blevet tilgodeset. 

Vi vil her præsentere tre af de vigtigste grunde til, hvorfor Dynamicweb-brugere, der arbejder med e-handel og/eller online marketing, bør opgradere til version 8.5.

Personalisering af e-mail content

I dine nyhedsbreve kan du med 8.5. nu udvælge indhold, som du gerne vil skjule eller vise for bestemte brugertyper. Hvis du har segmenteret dine data efter køn, kan du nu vælge at vise én type indhold til dine kvindelige modtagere og en anden type indhold til de mandlige.

Du kan også segmentere indholdet efter dine modtageres adfærd. Har de f.eks. besøgt en bestemt side, klikket på en bestemt vare, eller er det ved at være lang tid siden, de sidst har lagt en ordre hos dig?

At indholdet er personaliseret, har ofte en meget positiv effekt på dine modtageres lyst til at interagere med det. Et amerikansk studie har vist, at konverteringsraten i nyhedsbreve, der benytter sig af personaliseret indhold, kan være op til seks gange så stor som i de nyhedsbreve, der ikke gør det.

Den mulighed har du nu i Dynamicweb 8.5.

Personaliserede sortimenter

Du kan nu gøre bestemte shops, grupper og produkter tilgængelige for bestemte brugergrupper og/eller enkeltbrugere.

For B2B-virksomheder kan det f.eks. være relevant at give engrosvirksomheder adgang til særligt prissatte produktkategorier, som mindre, private virksomheder ikke skal have adgang til.

Tilsvarende kan B2C-virksomheder vælge at segmentere visse produkter, alt efter hvilket postnummer deres kunder skal have leveret varen i.

SMS-modul

En ny og interessant feature i Dynamicweb 8.5. er muligheden for at udsende SMSer.

Flere interesserede kunder er p.t. i gang med at betateste modulet, som bliver koblet på Dynamicwebs Email Marketing-pakke. Det er nemlig som en del af marketingplatformen, at det er tiltænkt, og når først det er færdigudviklet, vil det kunne fungere som en fuldgyldig del af cross media-indsatsen.

Interesseret i at vide mere?

Dynamicweb har haft rigtig travlt med version 8.5., og den indeholder selvfølgelig langt flere features, end dem jeg har beskrevet her.

Deres integrationsframework er bl.a. blevet udbygget med PIM og Microsoft Dynamics CRM, de har udviklet en avanceret rabatmatrice, og de har gjort det nemt at arbejde med omvendt momsbetalingspligt. 

Det kan du læse meget mere om her: Dynamicweb 8.5. Release-præsentation

Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kommer i gang med at bruge den funktionalitet, jeg har beskrevet her i indlægget, f.eks. personalisering af e-mail content, er du velkommen til at kontakte mig. Du finder mine kontaktoplysninger i den orange boks i bunden. 

Udgivet:
4. februar 2015
Tags:

Kontaktperson

Robert G. Filtenborg - Adm. direktør

Robert G. Filtenborg

Adm. direktør

E-mail:
Telefon: 38 40 05 30
Mobil: 29 47 91 07

Større digital forretningsforståelse? Kontakt os i dag