Download lejekontrakter via NEM Lejeportal

NEM Lejeportal giver brugerne mulighed for at selvbetjene, hvilket vil effektivisere administrationen af lejemål.

Boligforeningen Østerbo og Bleau har i fællesskab udviklet et helt nyt modul til NEM Lejeportal. Modulet gør det muligt for beboerne i boligforeningen at hente personlige dokumenter – eksempelvis huslejekontrakter.

Dokumenterne er tilgængelige via selvbetjeningsfanen efter beboeren er logget på systemet.

Dokumenterne er naturligvis kun tilgængelige for beboere med et gyldigt brugernavn og password, og dokumenterne kan kun læses af den person, dokumenterne vedrører. Alle dokumenter konverteres automatisk til PDF-format eller tif-format ved download, således at der ikke er mulighed for at rette i et dokument.

Rent teknisk integrerer modulet til EG Bolig, hvilket betyder, at alle dokumenter stadig vedligeholdes i EG Bolig. Der er således ingen ændringer til, hvorledes dokumenter administreres, og dermed behøver personalet hos boligforeningen ikke lære nye arbejdsrutiner for at publicere dokumenter.

De dokumentkategorier, som vises på hjemmesiden, er på forhånd udvalgt via regler, som konfigureres ved installation af modulet.

Læs mere om NEM Lejeportal til boligforeninger

Udgivet:
11. april 2011
Tags:
Større digital forretningsforståelse? Kontakt os i dag