Bleaus systemkonsulent hædres med flot pris

Morten Bengtson, systemkonsulent hos Bleau gennem 4 år, tildeles en anerkendende pris som ”Mr. Community” fra Dynamicweb.

Udover at blive hædret som ”Mr. Community”, modtog Morten Bengtson også 2 kg. Twist chokolade, som var til stor nydelse for alle på kontoret.

Prisen blev uddelt under Dynamicweb Tech Conference 2013, som blev afholdt 28. februar til 1. marts – en to-dags international tech konference for webudviklere og interesserede i webteknologi og implementering af Dynamicweb projekter. Da Morten desværre var forhindret i at deltage i konferencen, anede han først intet om den ærefulde tildeling, før en gammel kollega gjorde ham opmærksom på tildelingen som årets ”Mr. Community”.

Som partner i Dynamicweb har man adgang til et online forum, hvor webudviklere kan dele viden og stille spørgsmål til tekniske udfordringer og problemer i sit arbejde. I dette forum har Morten været en stor bidragsyder med svar og løsninger til mange af medlemmernes udfordringer og har derfor nu velfortjent modtaget prisen som årets ”Mr. Community”.

Morten har en baggrund som datamatiker og har studeret datalogi på Aalborg Universitet. Han arbejder primært med specialudvikling i forbindelse med e-handel og systemintegration til løsninger baseret på Dynamicweb CMS og Dynamicweb eCommerce. Derudover rådgiver han om tekniske løsninger og muligheder, der kan medvirke til at realisere de ønsker og behov, som en virksomhed har til deres online platform.

Hos Bleau er vi meget stolte af Mortens flotte bedrift og pris. Vi har altid været bevidste om hans store kvaliteter samt den viden, han besidder. Stort tillykke til Morten!

Udgivet:
15. marts 2013
Tags:
Større digital forretningsforståelse? Kontakt os i dag